anker-54x96               nyf339nielsebbesen               anker-54x96

Assistance til den færøske linefisker VON

Af Erik ”Sorte Ørn” Månsson

Beretningen om NIELS EBBESEN assistancen til den brændende færøske linefisker VON, er et uddrag fra min kones opbevarede kærestebreve fra dengang. Billederne er dels fra eget arkiv og fra en fotoserie stillet til rådighed for Maritime Venner af Matros Regnskabsfører, Henning D. Nielsen.

Arne ”Thetis” har leveret signal rapporterne og positionsangivelsen er konstrueret ved hjælp af Google Earth.

Fra ovennævnte samling af kærestebreve, har jeg fundet ét frem, som jeg har skrevet 16. september 1962, hvorfra jeg her gengiver følgende afsnit:

“Du kan ellers tro, at der er sket noget i de sidste par dage. I torsdags blev vi lige pludselig kaldt ud til en trawler, som havde fået brand i maskinrummet. Han lå ca. 130 sømil nordpå, så vi havde nogle timers sejlads ud til den. Ombord på Niels havde havaribesætningen gjort alting klart til at gå ombord i trawleren med en transportabel Ellehammerpumpe, slanger og strålerør med videre. Da vi nåede frem til trawleren var der allerede en anden trawler, der havde fået en slæbetrosse ombord, og vi blev

derfor bedt om, at holde os væk, den slæbende trawler var selvfølgelig bange for at skulle dele bjærgningsfortjenesten.

Vi løb derfor op på siden af den brændende trawler – læsiden – og sprøjtede vand over, men chefen var tilsyneladende bange for at komme for tæt på, da vi jo har meget ammunition ombord, så vores sprøjteri hjalp ikke synderligt, Vi fulgte skibene på afstand, og det så ud til, at branden var ved at gå ud af sig selv. Ud på aftenen blæste det kraftigt op, og det har tilsyneladende givet ny næring til ilden, som blussede voldsom op, og 5 – 6 timer senere sank trawleren. Det var altså spildt arbejde for

gamle NIELS og den slæbende trawler fik på grund af sin grådighed ingen bjærgeløn Ha – Ha.

I dag er det søndag og jeg havde normalt fri og vi havde besluttet at gå på konditori, men nu er vi lige pludselig kaldt ud til en trawler, SELNES, som er sprunget læk, han ligger langt ude nord for øerne, så nu må vi se hvordan det går. Det blæser vindstyrke 10 – 11, så – det bliver nok en barsk tur der op.”

nehavarister   vonoperationsdagbog01   vonoperationsdagbog02   brandendelinefisker     nattebillede   picture6

picture7   rodraket   samnewtonegonkristensen   vonblusserop