anker-54x96              f340-thetis              anker-54x96

f340heraldik                                        kooejethetisblue                                        f340heraldik

Bergen – Tur Retur

Berettet af Leo Lund

Mens vi var på fiskeriinspektion på Færøerne døde den daværende statsminister H C Hansen den 19. februar 1960. I forbindelse med hans begravelse var der et par færøske politikere, der skulle med til højtideligheden, men vejret var af en sådan karakter, at flyvning var umulig. Derfor fik ”Thetis” til opgave at sejle dem til Bergen, hvorfra der var fly mulighed til København.

Det var en dejlig afbrydelse i den daglige rutine, og vi så frem til at få mulighed for at udforske Bergen og eventuelt få mulighed for at gøre indkøb af dansk akvavit, som det havde vist sig var en vare, der var stor efterspørgsel efter blandt færinger, og som der derfor var mulighed for at lave gode penge på til supplering af den meget lille hyre.

Vi havde en problemfri sejlads, selv om det var hårdt vejr, men som Arne har berettet om i sin sammenligning af sødygtighed for fregatterne, så var ”Thetis” et særdeles sødygtigt fartøj, også i hårdt vejr.

Denne sødygtighed blev dog sat på en ekstra hård prøve. Det skete lige under middagsskafningen, hvor vi fik saftsuppe p.g.a. søgangen. Chefen havde lovet sin messegast, at han måtte få lov til at prøve at være rorgænger, og han fik så overladt roret med besked om at holde øje med gyrokompasset og sørge for at holde den angivne kurs. Man havde vist glemt at instruere ham om, at når man styrer efter kompas, og kompasset begynder at give udslag, så skal man korrigere ved at dreje roret til samme side, som kompasset drejer.

Det der skete, skete meget hurtigt. Kompasset begyndte at give udslag, og messegasten skyndte sig at dreje roret til den modsatte side, og pludselig lå vi på tværs af søerne. Skuden væltede rundt i søerne som en olm tyr, og alt var med et kaos ombord. Jeg stod netop bøjet over min kistebænk, mens gutterne ved bakken lige bag mig havde fået sødsuppen på bordet. Bordet var desværre ikke gjort fast til dørken, så det rejste sig på højkant – eller rettere sidekant – og jeg fik alt indholdet ned over mig. Heldigvis var sødsuppen ikke brandvarm, for så var jeg blevet skoldet, men jeg blev indsmurt i sødsuppe fra top til tå, endda skoene fik et indhold af sødsuppe. Det er den eneste gang i mit liv, at jeg er gået i brusebad med alt tøjet på.

På broen var der vist også panik, men man fik hurtigt genoprettet normale tilstande, og chefens messegast fik aldrig mere lov til at være rorgænger.

Uden yderligere problemer ankom vi til Bergen, hvor vi fik lov til at blive i et par dage. Det tog ikke ret lang tid, før vi havde fundet ud af, hvor vinmonopolet lå, så vi kunne købe snaps for de få midler, som vi havde. Der var også mulighed for anden form for sightseeing i byen, bl.a. en tur med tandhjulsbanen op på toppen af fjeldet, men desværre var vi ikke heldige med vejret. Det regnede under hele opholdet, som det vist næsten altid gør i Bergen.

Vi var også et par gaster, der havde besluttet, at når vi nu var kommet tilbage til fastlandet, så ville vi på restaurant og spise noget ordentligt mad til en forskel fra den ret ensartede kost vi var vant til, og vi skulle i hvert fald ikke have hverken fårekød eller fisk. Vi fandt en restaurant og fik udleveret menukortet. Selv om norsk og dansk ligger ret tæt på hinanden, så kunne vi ikke genkende navnene på retterne på kortet, men der var specielt en ret, som lød af noget godt. Det var ”Siggebøf med løg”.

Se det var jo lige noget for sultne danske ganer – troede vi – indtil retten blev serveret, og det viste sig, at sigge er det norske navn for fisken sej. Så lærte vi det, og for øvrigt smagte det da meget godt, selv om det ikke havde den røde farve, som vi havde drømt om.

Turen tilbage til Færøerne må være forløbet uden problemer, for den har jeg ingen erindring om, men vi var snart tilbage på posten som vagthund for færingernes fiskebestand, så vi igen på radioen kunne høre meldingen fra trawler til trawler ”The grey man is here”, når vi nærmede os områder, hvor der blev fisket inden for fiskerigrænsen, og når vi så nåede frem, var fuldt legale forhold genoprettet, og alle trawlerne lå lige uden for grænsen.

April 2008

Leo