anker-54x96               nyf339nielsebbesen               anker-54x96

marineforeningenemblem     “Det var en kold og stormfuld nat”     marineforeningenemblem

Beretning fra Marineforeningens Tidsskrift “UNDER DANNEBROG” Juni 2007 – Nr. 3 – 94. Årgang (med tilladelse fra Redaktionen)

Erindringer:

To tidligere gaster på fregatten NIELS EBBESEN Sven Erik Windeløw fra Ebeltoft samt Olav Overgaard fra Ringkøbing har sendt denne beretning om en begivenhedsrig og dramatisk fastelavnsuge i 1949.

Sven Erik Windeløw er pennefører i denne erindring:

Vi skriver februar 1949. Marinen havde besluttet sig for, for første gang i ti ar at afholde en flådeøvelseseskadre.

Eskadren kom til at omfatte i alt 13 skibe med fregatten NIELS EBBESEN som kommandoskib. Daværende kontreadmiral Bjørn Andersen blev eskadrechef. Skipper var kommandørkaptajn Børge Larsen og næstkommanderende orlogskaptajn Holdt. Jeg selv var udkommanderet som radiomath.

Øvelsen skulle holdes i de fleste danske farvande, og man lagde ud fra Holmen den 17. januar med kurs mod Århus Bugten, som blev det første øvelsesområde. Efter ca. en uge her fortsattes til Østersøen og bælterne.

Fastelavnsmandag det år havde vi bunkret olie i København. Kommende destination var igen Århus Bugten, og på vej hertil blæste det op til en forrygende snestorm. Natten mellem mandag og tirsdag havde jeg hundevagten. Vi havde netop ankret op i en forholdsvis rolig Århus Bugt, da et SOS drønede ud af højttalerne.

Det var Flåderadio Århus (nuværende SOK) som vidste vi var i nærheden, der sendte det kraftige signal. Stationen bad os om at kontakte Lyngby Radio, da den havde opfanget en korrespondance mellem den og en hollandsk

motorsejler, det vi i dag vil betegne som en coaster, i havsnød.

Det viste sig, at coasteren var gået på grund på øen Hjelms sydvestre rev, og at skipperen ombord bad om hjælp.

Øen var dengang beboet, og nogle af beboerne havde forgæves søgt at skyde redningsliner ud til havaristen. Både admiralen og skipper var netop tørnet ind, da vi fik meldingen.

Begge d’ herrer kom ind på radiostationen for at høre nærmere om, hvor alvorlig situationen var. Efter en kort rådslagning besluttede man sig for at gå til undsætning. Så op med “krogen” og af sted.

Da vi nærmede os øen, forsøgte skipper at komme så tæt på havaristen som muligt. Dette medførte, at vi tog grunden to gange, inden skipper opgav den taktik.

I stedet udvalgte næstkommanderende 9 mand som roere på en af vore redningsbåde. Han udtog marinere, der I forvejen havde en uddannelse som sømænd. Jeg tror, de fleste havde en skoleskibsuddannelse bag sig. De otte

mand skulle ro, og den niende skulle være forgast i redningsbåden. Nu var det ikke nogen let opgave at få båden I vandet. NIELS EBBESEN lå med stoppet motor og rullede svært i de store søer. Men redningsbåden blev forsat

udover lønningen, hvorved den hængte, dinglende i sine taljer. Besætningen på NIELS EBBESEN holdt redningsbåden fri af skibssiden, så den ikke led overlast. De udvalgte sømænd entrede båden og satte sig på deres tildelte

pladser. Og overtog friholdningen fra skibssiden. Begge taljer i båden skulle slippes samtidig, da man ellers risikerede at lande forkert i bølgerne.

Næstkommanderende der sad ved roret agter og forgasten var de to, der skulle foretage udløsningen fra taljerne I samme sekund. Redningsbåden tog et par ordentlige ture op og ned langs skibssiden på grund af den svære sø, men frigørelsen lykkedes, og vi var fri af NIELS EBBESEN.

Båden gik godt i den høje sø, og nu da vi var fri af skibet gik det godt ind mod Hjelm, som vi kunne skimte i disen.

Imidlertid blev vi ved hjælp af signaler fra NIELS EBBESEN kaldt tilbage. Kontreadmiral Bjørn Andersen havde vurderet vore muligheder for at yde tilstrækkelig hjælp til at være for små i den meget hårde søgang. (Citat: Olav Overgaard. Red.)

Alle de brave rorskarle kom altså retur og kom godt ombord igen. Men da næstkommanderende som sidste mand skulle op fra redningsbåden, var det nær gået galt.  Han fik vist en halvvåd trøje i et forsøg på at sikre redningsbåden. Næstkommanderende kom ombord i god behold, men redningsbåden blev vi nødt til at slippe.

I mellemtiden havde vi fået radiokontakt med minestrygeren SØHUNDEN som havde ligget i havn i Grenå. Da den kom til stede, søsattes en motorredningsbåd derfra med blot to mand ombord, en underkvartermester og en matros.

De to gutter udførte så godt sømandskab, at de reddede besætningen fra den nødstedte coaster.

Det blev det mest travle døgn, de øvrige telegrafister og jeg selv kom til at opleve ombord.

Ved Hesselø sank et dansk motorskib “Themis”. Af den ni mand store besætning reddedes kun to.

Ved assistance her deltog torpedobåden HUITFELDT, som var en del af eskadren.

Jo, det var i sandhed EN KOLD OG STORMFULD NAT

Således erindret af:

Mariner Olav Overgaard fra Ringkøbing og radiomath 94, Sven Erik Windeløw medlem af Ebeltoft Marineforening