anker-54x96         nyf339nielsebbesen         anker-54x96

Fastelavnsfest i Tverå 1963

Af Gunnar Axelsen

På NIELS EBBESEN blev der lagt stor vægt på at skabe et godt forhold til den lokale befolkning, hvorfor det var blevet en tradition for skib og besætning at deltage i de lokale festligheder.

Dette var således også tilfældet i februar 1963, hvor der, i forbindelse med fastelavnen, blev  arrangeret et optog gennem Tverås gader, med skibsorkesteret i spidsen og hvor stort set alle gasterne og en væsentlig del af befalingsmænd og officerer deltog i selvkonstruerede udklædninger til stor morskab for bygdens indbyggere. Efter optoget var der arrangeret tøndeslagning på agterdækket med behørig udnævnelse af Kattekonge efterfulgt af rundvisning på skibet og festligheden afsluttede med et større

dansearrangement i Klubben I Tverå, hvor skibsorkesteret igen stod for underholdningen.

Dansegulvet var igen fyldt til randen, hvilket ligeledes var gældende for det repos der var placeret bagerst i salen, hvor det såkaldte “kødrand” befandt sig og som væsentlig bestod af de færøske pigers mødre og tanter og andet kvindelig godtfolk som således holdt øje med – hvem der dansede med hvem – og hvordan – og hvem der eventuelt blev fulgt hjem til gadedøren – af hvem – og endelig, havde soldaten haft glat ring på fingeren eller var han et legalt ledigt emne.

fastelavn-i-tveraa-1963-01  fastelavn-i-tveraa-1963-02  fastelavn-i-tveraa-1963-03  fastelavn-i-tveraa-1963-04  fastelavn-i-tveraa-1963-05

fastelavn-i-tveraa-1963-06  fastelavn-i-tveraa-1963-07  fastelavn-i-tveraa-1963-08  fastelavn-i-tveraa-1963-09  fastelavn-i-tveraa-1963-10

 fastelavn-i-tveraa-1963-11