f339nielsebbesennavybluetextredcrownnavybluebackground-100x100      nyf339nielsebbesen      f339nielsebbesennavybluetextredcrownnavybluebackground-100x100

flemminguniform trikker-baks-forside flemminguniform

 

Et ”kort”resume fra min tid på ”Niels Ebbesen”.I tiden marts 1961- jan.1962

Iflg. oplæg ønskes skildringer af varierende længde.

Jeg vil forsøge, at begrænse til nogle enkelte episoder, som også i dag står klokkeren i min hukommelse.

Vi, maskinbesætningen fik bl.a. klare instrukser fra 2.mester vedr. ventiler og hvordan man omtalte disse.2.mester forklarede meget pædagogisk og beleven og han henviste til mange fejltagelser; herunder misforståede ordre og meldinger.

,Hans udsagn var noget i retning af flg.: Mange udtrykker sig luk den ventil op!og det hedder det ikke på Niels Ebbesen eller i Søværnet, det hedder fremover og ikke mindst her om bord, åbn den ventil og luk den ventil. Korte præcise meldinger udelukker/minimer fejl, han havde hel ret.

Igen 2.mester, han var et dejligt menneske, med mange spøjse indslag og han var faglig dygtig.

Jeg husker til min dødsdag følgende hændelse fra Thorshavn:

 Jeg kom fra landlov og var i rimelig humør og dagslyset var ved at være dominerende.

Jeg entrede landgangen, gjorde honnør, som man skal gøre og løb lige ”i armene” på 2.mester.

Han var i et overstadigt humør og havde det fantastisk godt.

Så udbrød han: ”Det var godt De kom hjem trikker”!

Al den forbaskede belysning skal tages ned nu – og så smider vi det i havnen!

Så er det man skal tænke hurtig. Går det? Eller hvad?

Jeg besluttede, at angribe det taktisk og sagde flg.: Skal vi ikke starte med en stiv whisky på Deres kammer og derefter gå i gang?

Udsagnet faldt i ”god jord” og som sagt, så gjort.

Et par stive whiskyer senere sov 2.mester fantastisk godt og i sin egen køje.

Den særlige belysning på ”Niels Ebbesen” var jo iværksat p.g.a. Olaifesten!

Jeg mindes det enorme arbejde der var med div. kabler og styretavler og kunne i ånden se, at hele

”pibetøjet” blive smidt i havnen. Og hvad så? En ting var sikker, 1.mester ville blive tosset og hvad med kaptajnen/chefen?

Jo længere tid der gik, desto mere overbevist blev jeg om, at handlingen var korrekt og den blev aldrig nævnt senere.

Jeg husker flg. episode fra en lysvagt.

De fleste husker nok den ulidelige dunken fra dieselhakkerne, nede i hullet.

Her skulle man jo være, når vi lå i havn, for elektricitet skulle der til.

Sove på vagt var og er bandlyst; men en lille blund kunne vel gå an?

Som sikring mod, at falde i dyb søvn, havde jeg en stor svensk nøgle i hånden.

Jeg blev vækket ved et stort rabalder, da svensk nøglen ramte ståldørken.

Pludselig og baglæns ned ad lederen ser jeg et par meget velpudsede sorte sko og hvem entrede lokaliteten?  Det var vor1.mester. Det går jo fint, sagde han! Hvilket jeg kunne bekræfte.

Nu har jeg omtalt både 1.-og 2.mester, så hvorfor ikke nævne 3.mester.

For mig var han en ”karl smart” type.

På et tidspunkt kom han og berettede om el-motoren, der sad på gyro systemet. Motoren var i stykker og den skulle bare udbedres, som han sagde.

Da jeg netop var faglig uddannet ud i denne verden, kunne han desværre ikke belære mig og jeg husker en af mine bemærkninger, som lød i retning af: Såfremt reparationen skal kunne holde til Holmen, vil jeg lave den på min måde, hvilket han ikke kunne mod argumentere og den holdt hele vejen til Holmen.

Et lille sidespring til oversergent messen på NE, som lå lige opad el-værkstedet. Disse velbegavede mennesker kunne finde på, at servere spiritus for en undulat, hvilket resulterede i, at den stakkels fugl flaksede rundt og fløj ind i skottet. Jeg var dybt forarget og er det stadig.

Følgende lille sjove episode, stammer fra den sidste tid på Holmen, hvor vi runderede på de oplagte fartøjer.

Det var vist nok og endda en vagt gående overfenrik og han gik under navnet ”sure well Andersen”.

På det tidspunkt var der en ”taletragt” fra broen og til maskinrummet og de var altid fremstillet af kobber.

Jeg husker en værnepligtig sige til ”sure well Andersen”: Disse kobbertragter, kan saves af og anvendes til lamper! Sure well- svarede Hr. Andersen og så var de talerør savet af.

Som evt. læsere kan se, har der været adskillige spøjse hændelser og der er mange flere i skuffen, de skal blot findes frem.

Min tid i Søværnet har altid fået en høj prioritet.

MVH

Flemming Juul.

Rustruplund, 2. april, 2012

Flemming “Trikker Baks” fotoalbum

trikkerbaks01  trikkerbaks02  trikkerbaks03  trikkerbaks04

trikkerbaks05  trikkerbaks06  trikkerbaks07  trikkerbaks08

trikkerbaks09  trikkerbaks10  trikkerbaks11  trikkerbaks12

trikkerbaks13  trikkerbaks14  trikkerbaks15  trikkerbaks16

trikkerbaks17  trikkerbaks18  trikkerbaks19  trikkerbaks20

trikkerbaks21  trikkerbaks22  trikkerbaks23  trikkerbaks24