anker-54x96          nyf339nielsebbesen          anker-54x96

Da Fregatten NIELS EBBESENs påsejlede

kajen i Holbæk havn den 10. august 1962.

Artikel og tilhørende Bilag forfattet og sammensat af Erik “Sorte Ørn” Månsson

Indledning:

Udover den officielle  beretning fra  Søværnets  Havarikommission, efter deres  behandling af sagen, samt avisartikler fra Holbæk Amt Venstreblad og Holbæk  Tidende, er artiklen et resultat af en mailudveksling  mellem tre pensionister, der alle var værnepligtige ombord på fregatten i 1961/62, og som fra hver sin position ombord, og ud fra bedste evne og hukommelse har bidraget med deres version af hændelsen, som de oplevede den.

Artiklen kan derfor også belyse vidners oplevelsesevne og fantasi og dermed troværdighed.

ne13Sagen blev trods sin ubetydelighed  interessant, idet der efter at havarikommissionen  havde  afgivet beretning, og chefen for søværnet  havde udtrykt  enighed med kommissionens  vurdering, foranledigede  denne en skarp skriftlig ordveksling mellem Marineauditøren, Havarikommissionen og Chefen for Søværnskommandoen.

I hjemme perioden blev der herudover foretaget en dråbevis udskiftning af officerer befalingsmænd, konstabler og  værnepligtige samt  tilkommanderet et helt nyt hold konstabelelever. Ved denne omskiftning var også skibschefen nytilkommanderet.

Efter  en  meget  nødtørftig  gennemgang  af skibets rutiner med indøvelse af ruller, samt en to dages sejlads i Sundet og Kattegat med blandt andet anløb af Torpedo station Kongsøre erklæredes skibet klart til de næste 3 måneders Færøtogt.

Selve hændelsen og optakten hertil.

I 1962 forrettede  NIELS EBBESEN  fiskeriinspektionstjeneste ved Færøerne i togter af 3 måneders  varighed, herudover fungerede  skibet som  udannelsesplatform  for konstabelelever, som efter endt togt  skulle  vurderes hvorvidt de var egnet til at indgå en 5 års kontrakt med Søværnet.

_2_Mellem  hvert  togt, havde  NIELS EBBESEN ca. 14 dages ophold på Holmen, nærmere betegnet ved Dokøen, hvor  de  mest  nødvendige  udbedringer  og småreparationer  blev  foretaget af Orlogsværftet, og hvor der blev ombordtaget forsyninger til de efterfølgende tre måneder.

Den  sidste  weekend  inden afgang til Færøerne var altid afsat til besøg i en dansk provinshavn, i dette tilfælde altså Holbæk.  Ifølge  sejlplanen  skulle  NIELS EBBESEN  anløbe Holbæk havn fredag den 10. august  klokken 1630, med planlagt afgang til Færøerne mandag den 13. august klokken 0800.

Klokken 1545 blev der varskoet  ”På post til at gå i havn” hvilket blandt andet indebar, at personellet omklædte til paradetøj, undtaget  herfra  var personel der havde post på fyrpladsen og i maskinrummet  samt kabyspersonellet. Efter ankomst til Holbæk, ville der efter aftrædning fra havnemanøvrerulle, og afvikling af det normale modtagelsesceremoniel, blive givet landlov til vagtsfrit personel.

_3_Det var en stor begivenhed for Holbæk by og havn at få anløb af en af flådens største skibe, og der var derfor et meget stort opbud af honoratiores i modtagelseskommitteen, amtmand, borgmester, havnedirektør, politimester og den stedlige militære kommandant, alle med fruer, og herudover var alle fruerne til NIELS EBBESENs officerer ligeledes til stede, idet der var inviteret til officiel middag i officersmessen om aftenen.Havnemanøvren gik jo desværre ikke helt som planlagt, men efter at den værste tumult havde lagt sig, kunne vi begynde at overskue konsekvenserne. Vi sendte straks vores svømmedykker i vandet, som kunne konstatere, at vi ikke havde nogen lækager under vandlinien. Personel fra Holbæk Skibsværft blev hidkaldt  for at foretage nødtørftige udbedringer over vandlinien.

 Efter  signaludveksling  og  telefonkonferencer  med  Søværnskommandoen  og  Søværnets  Skibs- og Maskininspektion aftaltes det, at skibssagkyndige  næste  morgen  ville  besigtige skaderne, for at træffe afgørelse om det videre forløb.

_4_For  ikke  at  ødelægge  det  stort anlagte udvekslingsprogram, som Holbæk  Kommune havde arrangeret, samt for ikke at  skuffe de fremmødte officersfruer, besluttedes det at gennemføre den planlagte officielle middag fredag aften.

Lørdag morgen blev skaderne besigtiget af skibssagkyndigt  personel fra Orlogsværftet og  Skibsinspektionen, hvorefter  det  blev  besluttet, at  forlægge  tilbage  til Holmen  for udskiftning af den beskadigede stævn.

Orlogsværftet arbejdede hurtigt og effektivt, således at vi mandag morgen kunne afgå til Færøerne uden tab af sejldage.

Havarikommissionens Beretning

bentkglDe tre værnepligtige øjenvidner var  plotterkorporal ”Arne Thetis”, maskingast ”Bent Skæg” og  artilleritekniker  korporal ”Sorte  Ørn”. I  modsætning  til  havarikommissionens  saglige nøgterne  behandling  af sagen  er  de  tre øjenvidners beretninger mere farvestrålende og muntre, hvorimod der nok må sættes spørgsmålstegn ved saligheden. ”Arne Thetis” havde i  henhold  til  udstikningssedlens  havnemanøvrerulle post på broen, hvor han blandt andet via  intercom  skulle  videregive  chefens ordrer til agterdækket. ”Bent Skæg”, havde under havnemanøvrer   post   som manøvrist på SB hovedmaskine, han var før sin indkaldelse  til søværnet  næsten  færdiguddannet  maskiningeniør, og efter flere togter var han, hvad man må kalde, en rutineret manøvrist.

skov_jensen01Manøvristen  på  BB  hovedmaskine  var  ligeledes  en værnepligtig ved navn Karsten, han var civilt  uddannet  som  udvidet  maskinmester, og  også  han havde været ombord i flere togter.

 Begge  hovedmaskiners  manøvrepladser  var således besat af rutineret og kyndigt personel. ”Sorte Ørn”, var i henhold  til  havnemanøvrerullen opstillet til parade på sidedækket, det var hans tredje  togt, men  eftersom  han ”kun” deltog i en parademæssig opstilling var rutinen uden betydning.

Maskingast ”Bent Skæg” beretter:

Da  der  blev  varskoet  ”På post efter havnemanøvrerulle” gik Karsten og jeg til maskinrummet for at blive registreret som værende mødt efter manøvrerulle.

holbaek04Der  var  det  sædvanlige  enorme  opbud af mennesker i maskinrummet. Udover 1.mester, som  allerede  sad  i sin  kommandostol, som  var  placeret  imellem  hovedmaskinerne  på forkant  af  maskinrummet, så  han  kunne  overskue  hele  rummet  og følge med i, at alt gik reglementeret til. 2. mester var  på plads ved  strømtavlerne på reposen agter i maskinrummet,  og  3. mester  stod  klar til at regulere modtrykket i dampkondensatoren, en opgave 1. mester  lagde  stor  vægt  på.  Den  person, som  var udstukket til at føre manøvrejournal for hovedmaskinerne,  var  også  på  plads, ligesom  personel  til  at  betjene pumper og andet hjælpemaskineri havde indfundet sig.

erikkglVanen tro var der et stort opbud af beordrede konstabelelever, som skulle sættes ind i hvad fremtiden kunne bringe for dem.

 Et  par  dage  forinden  havde den  ny tilkommanderede chef været på besøg i maskinen og var blevet sat grundigt ind i, hvad vi foretog os, når han fra broen slog på maskintelegrafen.

Han  fortalte  os, at  han  tidligere  havde  forrettet  tjeneste i HOLGER DANSKE som havde tilsvarende maskineri, og at han derfor  havde  et rimeligt kendskab til gangskiftningsprocedurer med videre.  Han  syntes  at  være  godt  tilfreds  med briefingen, og han udtalte inden han gik, at hvis  han  blot  fik  de manøvrer, som han beordrede, hurtigt og præcist, så skulle han nok bringes os sikkert til og fra havn.

ne_sortroejVi ville naturligvis ikke skuffe vores nye chef, så vi gik ned igen og indtog vores poster inden der blev slået på telegrafen.

Efter  et  stykke  tid  kunne vi i maskinrummet tydeligt mærke, at skibet lå i drej ind i havnen, og jeg begyndte at undre mig over, at der ikke blev slået på maskintelegrafen.

Til sidst var jeg klar over, at der var noget helt galt, og at der ville komme en hurtig bakordre, hvorfor jeg i stedet for at være klar ved dampventilen, for at lukke ned for damptrykket før en manøvre, gjorde mig klar til at gangskifte med fuldt damptryk, hvilket kun måtte ske i yderste nødsituationer, da  belastningen  på  maskinen  bliver  voldsom stor. Jeg vendte mig om, og så, at Karsten havde den samme opfattelse som jeg, og var klar til en nødmanøvre, selv om vi ikke havde en ordre derom.

_9_Efter vi var blevet mønstret gik  Karsten og jeg op i gangen for at slippe for mylderet og for at tage en smøg, da erfaringen havde lært os, at den første manøvre ikke ville blive slået den første halve time.

1.mester, som sad i sin stol  havde  armene nede omkring armlænene og holdt sig godt fast. Den stilling havde jeg tidligere set ham indtage, når der var problemer  under  opsejling, hvilket han altså fornemmede, at der ville blive i denne situation. Det skal i parentes siges, at han samtidig var en yderst handlekraftig person.

Han iagttog hvordan Karsten og jeg ”stod klar” uden at kommentere dette.

Ganske rigtig – pludselig kom ordren ”Fuld kraft Bak” – ”Fuld kraft Frem” – ”Fuld kraft Bak”, det vil sige  dobbelt fuld kraft bak.

I maskinrummet lød der store drøn, da vi gangskiftede. Det  rystede  i  hele  fundamentet, og da vi lukkede fuldt op for dampen faldt damptrykket så hurtigt, at kedlerne må have været helt ”hulkindede”.

Da vi tørnede kajen råbte 1. mester ”Stop”, selv om der ikke var kommet nogen ordre.Når vi gangskiftede  med fuldt tryk, opstod der ”en Prop” i dampforbruget, hvilket  får  trykket til at stige i kedlerne. På fyrpladsen  har  man  derfor  straks  slukket  for  alle oliebrænderne, for at sikkerhedsventilen ikke skulle lette.

 Når  gangskiftet  så  er  udført, og vi tilmed lukker helt op for damptrykket,

bliver trykfaldet i kedlerne  dramatisk  stort. Det 1. mester frygtede var, at kedlerne simpelthen ikke kunne tåle belastningen af det store trykfald.

Den ”rigtige” stopordre kom dog kort efter.

Efterfølgende, da  vi  havde  fået fortøjet, kom chefen og vagtchefen ned i maskinrummet, hvor vi meget nøje måtte forklare vores handlinger. Såvel mester som 3. mester kunne afvise enhver form for insinuation om, at vi skulle have handlet forkert, og det endte da også med, at vi faktisk blev rost for vores forudseenhed og resolutte handling.

Artilleriteknikerkorporal ”Sorte Ørn” beretter:

Da  der  blev  pebet: ”På post efter havnemanøvrerulle” gik vi ned  og  klædte  om  til  paradetøj, og indfandt os hurtigt på Sb sidedæk, hvor vi blev mønstrede og rettede til i uniformerne, hvorefter der blev kommanderet: ”Rør på posterne”. I ca. en halv times tid kunne vi så følge med i hvad  der  foregik omkring selve havnemanøvren og alle fortøjnings klargøringerne.

Der var et mægtigt opbud af mennesker på kajen, i en eller anden form for modtagelses  kommitte,  såvel  civile,  som  militære,  og hvor fruerne stod med  fine  blomsterbuketter.  På  afstand kunne man se forventningens lys, tydeligt  stod  at  læse i deres øjne.  Efterhånden  som vi med rasende fart nærmede os kajen, skiftede deres ansigtsudtryk fra førnævnte forventning til, først vantro og dernæst rædsel, og da den sorte røg pludselig vældede ud  af  skorstenen,  og  der  samtidig  over  ordreanlægget  blev   varskoet ”Pas op for kollision”,  stod  rædslen  tydeligt  malet i deres  ansigter.  De smed hvad de havde i hænderne, og styrtede  op  gennem  byens  gader,  skarpt  forfulgt  af  NIELS EBBESEN og en regn af brosten og splinter fra bolværket.

 Os der stod på sidedækket tumlede  rundt  mellem  hinanden  indtil  vi fik fodfæste, og snart  efter lå vi stille, og gik i gang med fortøjningerne. Efter vi var blevet fastsurret og havde fået sat gangvejen, blev der varskoet: “Aftrædning efter manøvrerulle”, hvorefter vi stille og roligt listede ned for at besigtige skaderne.

Det  så  ud  som om, at det var gået værre ud over kajen end over  NIELS EBBESEN. Der blev hurtigt sendt en dykker ned for at undersøge, om vi havde lækager under vandlinien, hvilket tilsyneladende ikke var tilfældet.

Civile  folk, sandsynligvis  fra  Holbæk  skibsværft, kom  over  og besigtigede skaderne, og så vidt vi kunne se, udbedrede de nogle små lækager over vandlinien.

Efter et par timer blev der annonceret landlov for vagtsfrit personel, men ikke som vi havde håbet på til mandag morgen, men derimod kun spadseretilladelse til lørdag morgen klokken 0700.

 Da vi mødte lørdag  morgen  fik vi at vide, at vi skulle forlægge tilbage til Orlogsværftet for af få udbedret  skaderne, og stor var glæden, idet vi så kunne forudse flere ugers arbejde på Værftet, inden vi skulle påbegynde togtet til Færøerne.

Efter  ankomst  til  Holmen  lørdag aften blev der givet landlov til mandag morgen  klokken  0700.  Stor  var  vores overraskelse og skuffelse, da vi mødte  mandag  morgen  og så, at Orlogsværftet havde udskiftet et stort stykke af stævnen i weekenden, og kun manglede de afsluttende malerarbejder.

Plotterkorporal ”Arne Thetis” beretter:

arnekglDa  mit  arbejde  som  plotter  foregik i brodivisionen  var  jeg godt informeret om, hvornår der ville blive havnemanøvre,  og  jeg  var  derfor  allerede omklædt  i  paradetøj  og på broen inden der blev prajet: ”På post efter Havnemanøvrerulle”.

Jeg  stod  i  bagbord  brovinge  noget  bag  ved  skibschefen. Jeg skulle via mikrofon til en højttaler på agterdækket videregive chefens ordrer om hvilke trosser og spring der skulle i land – hvornår. Der kunne til tider være  lidt  problemer med intercomanlæget, så jeg havde afprøvet mikrofonen og via øjenkontakt med personellet på agterdækket fået tilkendegivet, at  systemet  fungerede.  Indtil  vi  senere  skulle  have  en  trosse  i  land  var  min rolle blot afventende, og jeg havde derfor rig mulighed for at følge med i, hvad der skete på broen.

  1. navigationsofficer beordrede fra  broen,  trosser og spring til næstkommanderende på fordækket, igennem en megafon.

 Maskintelegrafen  i  styrehuset  blev  betjent  af en værnepligtig befaren sømand ligesom den faste rorgænger under manøvrerulle også var værnepligtig befaren.

_11_For at videregive  skibschefens  ordrer  til  maskintelegrafen, var  der  en gast placeret i døren, således at han kunne give ordren videre til det nedenunder liggende styrehus, hvor rattet og maskintelegrafen var placeret.

Jeg  kan i dag  ikke erindre  om det var en befaren sømand, der stod i døren eller om det var en elev, men det er min opfattelse, at det var her det gik i fisk.

Det var min opfattelse, at skibschefens ordre sikkert ikke var forstået, og ikke gengivet, så skibschefen kunne være sikker på, at den var forstået, der blev derfor  pludselig en del råben og forvirring i brohuset, dog ikke fra skibschefen, som var helt rolig og velafbalanceret under hele forløbet.

Jeg kunne  ikke høre alle enkeltheder, men fattede dog at ordren ”Betty tilbage Klar” og derefter ”Betty tilbage Fuld Kraft” kom  næsten  oven i hinanden. Jeg  hørte ikke første gang der blev givet ordre til ”Begge maskiner tilbage 2 x Fuld Kraft ”, men  jeg  hørte at chefen  tilsyneladende gentog ordren og at ”manden i døren” videregav denne ordre med en forsinkelse.

Næsten  samtidig  fornemmede  jeg  at kraftig røg og gnister føg ud af skorstenen og umiddelbart efter blev der over ordreanlægget varskoet ”pas op for kollision”. Først  efter  kollisionen  og  hvor  vi lå helt stille kunne jeg videregive chefens ordrer til agterdækket om fortøjning.

Jeg  stod i bagbord  brovinge  noget  bag ved skibschefen. Jeg skulle via mikrofon til en  højttaler på agterdækket  videregive  chefens  ordrer  om hvilke trosser og spring der skulle i land – hvornår. Der  kunne til tider være lidt problemer med intercomanlægget, så jeg  havde  afprøvet mikrofonen og via øjenkontakt med personellet på agterdækket  fået  tilkendegivet, at  systemet  fungerede. Indtil  vi  senere  skulle  have  en trosse  i  land  var  min  rolle  blot  afventende, og jeg havde derfor rig mulighed for at følge med i, hvad der skete på broen.

  1. navigationsofficer beordrede fra broen, trosser og spring til næstkommanderende på fordækket, igennem en megafon.

Sagens efterspil.

Havarikommissionens behandling af sagen med efterfølgende vurdering hos chefen for Søværnskommandoen foranledigede Marineauditøren til, i skarpe vendinger, at kritisere hele sagsforløbet, i det han fandt, at afhøringerne af det  implicerede  personel havde været alt for lemfældig, og at sagsbehandlingen havde været for langsommelig.  Han  kritiserede  endvidere  det  forhold, at  han  først  var  blevet  medinddraget  efter  at skibet var afsejlet til Færøerne hvorved chancen for yderligere afhøring af impliceret personel var forpasset.

Disse  udfald  fik  formanden  for  Søværnets  Havarikommission  til at tage til genmæle i en lige så skrap tone, som  var  benyttet  af  Marineauditøren. Denne  noteudveksling fik Chefen for Søværnskommandoen til at gribe ind  med  opfordring  til  de  stridende  parter  om  at  samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Chefen udbad sig endvidere at korrespondancen blev holdt i et urbant sprog.

Da  Marineauditøren  vedblev  at  kritisere  sagsbehandlingrn  og  endda  stillede spørgsmålstegn ved chefens duelighed,  samt  betimeligheden  og  vigtigheden  af  overhovedet  at  anløbe  Holbæk,  så  måtte  Chefen  for Søværnskommandoen slutteligt skrue bissen på og sætte Marineauditøren på plads.

Marineauditøren  var  en  institution  direkte  underlagt  forsvarsministeriet  og  som  sådan  udenfor  Chefen for Søværnskommandoens  beføjelser,  men  en viceadmiral er nu en gang en højere charge end en Marinauditør, hvorfor sagen da også sluttede.

Chefen for Søværnskommandoen  Viceadmiral S. E. Pontoppidan pontoppidan02  

Formanden for Søværnets Havarikommission Kommandør E. J. Saabye

saabye  

Marineauditør   G. B. Pûrschel     

p_rschel01

Diverse Dokumenter vedrørende Påsejlings-Episoden:

 

navyknap-50x50-klikher     Havarikommissionens Beretning

navyknap-50x50-klikher     Fregat påsejling af kaj i Holbæk

navyknap-50x50-klikher     Skrivelse til Skov-Jensen fra S.E. Pontoppidan

navyknap-50x50-klikher      Skrivelse til Søværnets Havarikommission fra S.E. Pontoppidan

navyknap-50x50-klikher     Skrivelse til Auditøren for Søværnet fra E.J. Saabye

navyknap-50x50-klikher     Tilbage skrivelse fra S.E. Pontoppidan til Auditøren for Søværnet