NIELS EBBESEN under Canadisk Flag / Tjenester

Følgende artikel er sammensat af “Sorte Ørn”

Som vi alle ved, så havde NIELS EBBESEN, medens den stadig hed HMCS ANNAN, en ubåd på samvittigheden. Ubåden hed U – 1006 og var af typen VIIC/41 Den blev bygget på Værftet Blohm & Voss i Hamburg. Den hejste kommando den 11. januar 1944 og var under kommando af Oberleutnante Horst Voigt og havde en besætning på 50 mand. Fra den 11. januar til den 31. august tilhørte den 31. træningsflotille i Kiel, hvorfra den blev overført til 11. frontbådsflotille i Bergen.

I oktober 1944 disponerede Tyskland over i alt 403 ubåde. Af disse var 272 i træning eller på værftsophold, medens 131 var operative. På togt til søs var 45, heriblandt U – 1006. Det var dens første og eneste togt.

ANNAN var under kommando af Lt-Crd C. P. Baldry, tilknyttet 6. eskortegruppe, og var sammen med HMS LOCH ACHANALT på patrulje i farvandet SW for Færøerne, da de den 16. oktober 1944, fik en sonarkontakt med en Ubåd. Denne blev angrebet med såvel hedge-hog som store dybdebomber, som anrettede alvorlige skader på ubåden. ANNAN troede fejlagtigt, at det ikke var en ubåd de havde haft kontakt med, hvorfor den vendte tilbage til eskortegruppen. LOCH ACHANALT var dog sikker på sonarkontakten hvorfor ANNAN blev beordret tilbage til positionen. U -1006, som var under uddykning affyrede en torpedo mod ANNAN og denne eksploderede tæt på, dog uden at anrette skade. Efter uddykningen kom det til artilleriduel mellem ANNAN og U -1006, men ANNANs kanoner var tyskeren overlegne, hvorfor tyskerne overgav sig. ANNAN sænkede efterfølgende U – 1006 med to dybdebomber på positionen 60,59 Nord / 04,49 West.

Ubådskaptajnen samt 43 mand blev reddet ombord i ANNAN, medens 6 mand omkom.

Kilder:” U-BOAT Operations Of The Second World War” af Wyhn, og ”Historien om Tysklands frygtede Undervandsvåben” af David Mil

   u1006pic01                                            u1006pic02