anker-54x96               sovarnetgold-600x106              anker-54x96

orlogsgast-uniformen-forside

Der  var  engang  –  ja, der  var  engang, hvor  massemedierne  ikke havde forjaget hjems hygge med deres kortspil, læsning,  egen  musiceren  og  kiggen-billeder  i familie- og  amatør-albums. Dog engang imellem  tager man vel sådanne frem, herimellem  måske et bestemt og siger:  »Her skal du se far og farfar  som soldat.« Eller af kammerater.

Jeg har lige nu igen set mit igennem, det, som rummer en samling af fotos fra min tid som orlogsgast, og som er suppleret med en del ældre  arvede efter  »Flådens  faste Stok.« Alle er fra dengang, da enhver ung dansk mand om  end  ikke  med  største  frivillighed  ville  gøre sin pligt som eneren i forsvaret af sit land. De fleste var i hvert fald efter  tjenestetiden  glade  for  det  nye, de havde  oplevet og for det med fæller stiftede kammeratskab, der i mange tilfælde holdt gennem  livet. Og, hvem skulle ikke have  taget et atelier foto af sig selv til minde om dengang og givet til  forældre med flere.

Endnu i vor af defaitisme prægede tid kan man i avisers bryllupsbilleder se brudgommen iklædt sin militære uniform. Vi, der  sprang  soldat i mellem  verdens  krigsårene, ja, fra tidligere epoker, følte ikke uniformen  som  nogen  tvangspåklædning,  fordi den var en  udskillelse fra mængden, og fordi den i de dårlige økonomiske tider sparede på ens private tøj, ja, man måtte jo slet ikke klæde sig i civil, når man var under officer- graderne. Ja, så havde uniformen  det gode landlov-plus, at den var højt estimeret hos pigerne, husk de mange anekdoter og tegninger vedrørende husassistenten og dengang hendes» Jens«.

Vedføjede billeder præsenteres ikke her som alene portrætgalleri, men skal vise værnepligtiges og elevers skiftende uniform gennem ca. 75 år, fra 1872 til 1945. Officerernes  uniformer  er gennem det samme tidsrum stort set de samme uden nævneværdige ændringer, når undtages distinktions-graderne.

Nr. 1. Gasten, der bærer denne uniform, var inde i 1872. Karakteristisk er de puflignende ærmer, nedhængende sløjfe, næsten ingen hals-udskæring samt huens nakkebånd, hvilke forsvandt af reglementet i 1909. Selve fotograferingen er noget af en sjældenhed, eftersom den på den tid var for kostbar for hvermand. Selv for samfundets store såsom kongelige personer, digtere med flere var det at lade sig fotografere ikke ofte forefalden hændelse. Gasten her (artikel-forfatterens farfar) er »kun« bondesøn fra Syd Falster, indkaldt »til orlogs« som sø-limit. Takket være familie-pietet blev detoriginale atelier-foto bevaret, men som mere og mere gulnet affotograferet for ca. 25 år siden.

nr01

Nr. 2. Gasten her, også »sø-limit«, var inde i 1898. Uniformens ærmer er posende vide strammet til om håndleddene og sløjfe og halsudskæring større end forannævntes. Huebåndet viser »Store Belt«. Det hvide overtræk er tilkommen nyt, indført i 1883 til brug i kongeskib og skibe på udenlandstogt, men synes efter dette foto at dømme være udvidet i brug. Nu er busseronnen uden på benklæderne, på forrige foto ses den stoppet ned deri.

nr02

Nr. 3 – 4 – 5. Her viser nr. 5 mere smarte huer end 3 og 4’s storpuldede. Største forskel er mellem sløjfernes længde og bindingsmåde. Endvidere varierer bredderne på undertrøjens striber. Dateringen af disse uniformer må antages være omkring år 1900, for nr. 5’s vedkommende en del år herefter.  Nr. 4 og 5 er underofficers-elever, hvis uniform var samme som værnepligtiges. I huerne» Underofficersskolen «.

nr03 nr04 nr05

Nr. 6. På denne underofficers-elev ses hans bådsmandspibe  hæftet til en strop under kraven og kæden dertil slynget om sløjfen.

nr06

Nr. 7. Et ganske herligt foto af tre orlogsgaster fra» Valkyrien«s togt til Dansk Vestindien 1902. Han tilhøjre har »strøget« undertrøjen.•Bemærk hans private knapstøvler. Flasken på bordet indeholder selvfølgelig Vestindiens nationaldrik – rhul1l.

nr07

Nr. 8. I »daglig hvidt« fra omkring år 1900. Huebåndene viser »Grønsund« (kanonbåd). Som hos mange andre fæller har disse to gaster som datids-mode lille overskæg. Håret måtte ikke være selvet par centimeter for langt, hvilket gjaldt op til omtrent nutiden i dag. Piberne i mundene var datidens form for tobaksrygning, idet cigaretter endnu ikke var almene i brug.

nr08

Nr. 9. Porten til »Holmen« ved» Værftsbroen« i begyndelsen af 1900-tallet.

nr09

Nr. 10. Bakseftersyn om bord ca. 1905.

nr10

Nr. 11. Uniformen i 1923. Sløjfen, af lasting, er nu knobet a la butterfly, ærmerne under i en slags manchet, og benklæderne var videst forneden. Den reglementerede undertrøje, der her ellers skulle ses i halsudskæringen, har gasten »strøget«. Den sås selvfølgelig ved landlovmønstringen, men nået udenfor tjeneste-området hev gasten dens øverste del foran ned bag busseronnen ved hjælp af en lille selvlavet krog på snor, som var fastgjort til bukseremmen. Det skulle se mere frisk ud, ligesom trøjens grove uld kradsede på huden, ‘ foruden at dens striber mindede om fangedragter. Busseronnen havde i stedet for elastikken forneden fået løbegang med snor til indstramning. Huen, der siden 1872 (måske før?) har haft kokarde i sin højre side, har nu fået sløjfe i sin venstre, endvidere fået indlagt stålfjeder for udspiling samt elastik for udhaling til brug i storm.

nr11

Nr. 12. I 1931 kom ny beklædnings-reglement. Busseronnen fik større hals-udskæring med større krave, undertrøjen, nu »tigerskindet« kaldet, mistede striberne og fik i stedet nu bred, blå bort øverst, og sløjfen blev bredere og længere med binding a la slips – alt i alt med engelske marine-uniformer som forbillede.

nr12

Nr. 13. Til sammenligning dette foto af en navnlig i 1946 så velkommen britisk orlogsgast.

nr13